Jeg havde ikke som sådan besluttet at jeg skulle have et år uden alkohol. Jeg havde siden 2017 nedsat mit forbrug ekstremt meget, og det er bare virkelig svært at sige at jeg kun drikker engang imellem, eller kun til specielle arrangementer, da alle synes at i dag eller den her weekend kan du da godt liiige. “Nu er vi jo endelig sammen, så kan du godt lige tage et glas vin”. “ej kom nu, ikke det kedelige der med du ikke drikker, tag nu lige en drink - det er jo kun en enkelt” Man bliver presset ud i at sige ja, selvom jeg virkelig ikke har lyst. En af grundene er nok også fordi jeg førhen har været den der gerne medbragte store mængder alkohol til festerne, og gerne opfordre til shots.

Når jeg begyndte at sige: “Nej, jeg drikker ikke mere” så var der ligesom ikke så meget at diskutere. Folk kunne så spørge hvorfor, men det var de færreste der sagde: “Ej come on!”. 

Ja hvorfor så stoppe? det er det spørgsmål jeg får at flest. Og ofte også helt uhæmmet hen over et middagsbord fra folk jeg slet ikke kender. Hvor ærlig skal man så være? Kan man godt fyre en hvid løgn af og sige det er fordi jeg skal køre hjem? Mange tror det er fordi jeg er gravid - hvilket ikke er tilfældet. Jeg har bare så tit lyst til at spørger: “Jamen hvorfor drikker du?” det er så ‘normalt’ at drikke, at hvis man vælger det fra er det helt off, men man kan ikke ligesom spørge folk hvorfor de vælger det til.

Den helt ærlige grund til mit fravalg er, at jeg i forvejen til sociale arrangementer har følelserne helt uden på tøjet, og er ekstremt på og bruger mange kræfter og energi på at bare være med til sådan et arrangement, enten om det er venindeaften, familiefest eller middag med vennerne. Det er lidt russisk roulette om det går godt efter et par glas vin, eller om jeg får de vildeste angst tegn. Bankende hjerte, svedeture, følsom/ked af det og generelt bare er i højt alarmberedskab. Det er virkelig ikke fedt at sidde til et socialt arrangement og have det på den måde.

Det kan på den anden side også gå hen og blive en ekstremt fed aften, som gør jeg glemmer hvordan angsten kan fylde min krop, men dagen efter vil det så ramme mig dobbelt så hårdt. Ja det kan næsten føles som om jeg har en knude i maven og jeg har følelsen af jeg har gjort noget forkert. Mange griner når jeg siger jeg får det ekstremt dårligt dagen efter, og tror dermed jeg mener tømmermænd, og GID det bare var tømmermænd. Det her er LAAANGT værre! Jeg har det så ubehageligt, jeg kan få de vildeste tudeture og koldsvede hele dagen. Jeg pakker mig langt væk fra virkeligheden og ligger stort set i sengen hele dagen. Om det ‘bare’ er alkoholen eller en ‘overdosis’ socialt samvær, som jeg ikke har haft overblik over pga. alkohol, det ved jeg ikke. Men slemt er det. Jeg har ekstremt mange gange drukket mig så langt ned, bare for at glemme hvor skidt jeg havde det, og så dagen efter få alle eftervirkningerne - som en junkie der får et fix hver fredage eller lørdag og hele ugen skal have abstinenser. Og som enhver anden junkie kræver det også noget ekstremt for at bryde sine vaner. Derfor valgte jeg at stoppe HELT! 

Da nytåret kom og vi skulle fejre vi skulle forlade 2020, tænkte jeg: ‘Nu har jeg dælme fortjent en drink’. Men efter kun få mundfulde af min meget udvandede Gin-hass, frygtede jeg at alle angst tegnene ville strømme tilbage i min krop.

Jeg tror ikke det bliver sådan jeg ALDRIG vil have noget alkohol igen, men jeg har virkelig ikke savnet at have det dårligt pga. det. JA, det har været røv nederen at føle sig udenom fordi den danske kultur ligger så meget op til at man skal drikke og det er så ‘almindeligt’ at køre sig en god brandert, men så hellere være uden for end at have det SÅ skidt. 

Når man sidder til et socialt arrangement og skal forklare hvorfor man ikke drikker, så kan det være virkelig svært at sige højt: det er fordi jeg har angst og alkoholen påvirker min angst. Må man godt stikke en hvid løgn? Kræver det en forklaring til alle? eller kan man godt sige, det behøver jeg ikke forklare? det vil jeg ikke forklare? Det er meget nemmere for mig at være åben og ærlig omkring min angst på skrift, end face to face.

Jeg håber i vil huske på der er en lang historie bag alle valg, og måske er det ikke alle der åbent har lyst til at være midtpunkt til en fest med noget der er så svært. Så inden du spørger folk om hvorfor de ikke drikker, hvorfor de ikke spiser kød, eller hvilken andet valg de har taget, så husk - måske er det slet ikke noget der kræver en forklaring til alle, måske er det bare sådan de har valgt at leve deres liv, og ikke alle behøver have den lange historie.