Det at gå på barsel, kan i sig selv være hårdt. Især når man som mig, ikke har prøvet det før. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg havde forestillet mig. Jeg tror jeg troede det var nemmere – Joke on me. Og min lille skurk er endda det jeg vil tænke som ’et nemt barn’. Tør slet ikke forestille mig hvis han havde været syg eller haft kolik.

De første timer, nej dage, nej.. den første uge.. NEJ! DEN FØRSTE MÅNED er for crazy. De første dage var rent overlevelse af NUL søvn, en krop der skal hele efter fødslen, en baby man slet ikke kender og en helt ny rolle som Mor. Jeg græd hver gang han græd, den første uge – hvilket var forholdsvis tit, for jeg tror ikke jeg havde fattet at han græd når han fx var sulten eller skulle skiftes. Nej jeg troede han græd fordi han reelt var ked af det eller havde ondt.

Derudover ville han nærmest KUN ligge på mig, så når jeg sov, så var det med en baby oven på mig, og med Lille Far siddende og glo på os. De første 4 dage havde jeg fået sammenlagt 6 timers søvn. Da min kæreste skulle starte på arbejde efter 14 dages fælles barsel, overvejede jeg om jeg kunne få min mor eller svigermor til at flytte ind. Jeg var SÅ nervøs for at jeg gjorde det forkert, eller ikke godt nok. Jeg var slet ikke tilpas i min nye rolle. Jeg elskede at være blevet mor, men jeg tvivlede stort set ALLE valg jeg træf.

Det jeg egentlig bare prøver at sige med det her er: Hold total fri den første måned. Forvent IKKE du kan nå noget som helst andet end at passe din guldklump og finde dig til rette i den nye fantastiske rolle. Det havde jeg heller ikke regnet med jeg kunne, men når der så engang i mellem var en hel eller halv time til jeg kunne pakke en ordre eller to, så blev jeg glad. 

Pludselig går der alligevel liiidt hverdag i den. Selvom han den ene dag sover stort set hele døgnet, og den næste kun korte lurer, så fik Viggo (min søn) og jeg alligevel vores egne små rutiner og hverdag. Jeg har aldrig været specielt god til at sidde og se Netflix en hel dag, eller bare chille rundt og lave ikke så meget, jeg kan godt lide at have gang i en masse og have liiidt travlt (ellers skal man vist ikke være selvstændig). Så trods 15 bleskift, 10 amninger, bunkevis af vasketøj, indkøb og madlavning, så er der faktisk – tro det eller ej, huller i løbet af en dag (nogle dage) til at være kreativ.

Nogle dage står jeg op og tænker, ejjj hvor jeg glæder mig til at få arbejdet på det, eller malet det, og så er han total pylret og vil kun sove på mig, eller er mega vågen hele tiden. Så bliver jeg nødt til at sige til mig selv: Jeg nåede ikke en dyt af det jeg troede jeg skulle, MEN til gengældt har jeg været lige det mit barn havde brug for. Jeg har ønsket mig at få ham i sååå lang tid, og nu er han her, og jeg knus elsker ham – så derfor kommer han før ALT ANDET. Så må jeg se om jeg kan nå alle de krea projekter jeg troede jeg kunne nå den dag, en anden dag. (LÆS: Deadlines er en herre dårlig idé). 

Jeg bilder mig gang på gang ind, at jeg er ligeglad med hvad andre mener, meeeen det er svært at være helt ligeglad. Jeg har modtaget beskeder på instagram (ikke sure) hvor der står om jeg ikke skal holde barsel, når jeg nu er på barsel. Og jo, jeg er på barsel, men som selvstændig kan det være skide svært bare at holde ferie, så hvordan kan nogen forvente at jeg kan være væk fra min one-woman business i 11 måneder, det er helt tosset.

Jeg elsker at være mor, og jeg elsker at passe min søn, vores små stunder sammen og at se hans kæmpe udvikling, MEN jeg er altså meget mere end bare mor. Jeg var jo også noget inden jeg blev mor, og det er skide vigtigt ikke at glemme. Jeg kan mærke på nogen, at de synes det er som om jeg ikke fokusere nok, på min nye rolle. Men mit hoved har altså brug for andet end bleskift og nakketræning – i’m sorry. OG OG OG, derudover (på de gode dage) så sover sådan et barn altså ret meget. Jeg skal vel da for pokker ikke sidde og kigge på han sover. Eller er det der man skal sylte, bage og vaske tøj? Der er så rigeligt med huslige pligter, ens hjerne får altså nedsmeltning hvis den kun skal lave det.

Jeg gider egentlig heller ikke forsvare det, jeg er mor på min måde – og det fungerer for os. Jeg er sikker på vi alle er mødre på den måde der fungerer bedst for os, og bruger vores barns lure til det der giver mening for os. Hvis du bruger de små breaks på noget der gør dig glad, så er jeg sikker på du har mere overskud til at være den bedst tænkelig mor, for lige netop dit barn!

Det næste store spørgsmål. Hvordan kommer hverdagen til at fungere, når barslen er slut, og den lille skurk skal starte i vuggestue. I princippet kan jeg hente ham kl 12 de dage jeg er selvstændig, men så får jeg nul og en hat lavet. Skal jeg have dårlig samvittighed over at først hente kl 16, når jeg alligevel ’bare er hjemme’? Lige meget om ens kontor er hjemme eller i et kontorfællesskab, skal man huske sig selv og andre på, at det er et job. Et job som man ikke bare kan gå fra før, fordi man har dårlig samvittighed over at ens lille purk bliver passet, eller hentet senere end nogen af de andre børn. Selvfølgelig vil der være dage hvor jeg har mindre travlt, og derfor kan hente ham tidligt, men man skal jo også arbejde for at få penge ind, til at betale ens udgifter – som fx en vuggestueplads. 

Måske synes du det er noget ævl jeg skriver, og måske kan det hjælpe dig lidt hvis du står i den samme situation som mig. Lige meget hvad, så er jeg taknemlig over du gider læse med på mit skriv.